Fri fragt over 500 kr.* (op til 30kg.)
 

varenr. 10777061



Denne Zinfandel fra Carlisle kommer fra marken Montafi Ranch, som er plantet i 1926. De fleste stokke er Zinfandel, men som det er typisk for marker fra den æra, er der også plantet en længere række andre druesorter.
Dette forhold afspejles også i vinen, som er 89% Zinfandel og 11% andre druer, blandt andet Alicante Bouschet, Peloursin, Syrah, Cinsault og Trousseau Noir.
Det er en vin med en flot mørk granatrød farve. Duften er behersket af røde kirsebær, hindbær og salvie, og smagen er velafbalanceret med tydelige noter af lakrids, kirsebær og chokolade.
Den kan med fordel nydes let afkølet til retter med okse, gris, lam, bagte tomater, squash og røde peberfrugter.

Carlisle er grundlagt af Mike Officer i 1990’erne, hvor han til at starte med lavede 5 gallons Zinfandel i sit køkken som et hobbyprojekt ved siden af karrieren som softwareudvikler.
Første kommercielle årgang fra 1998 blev frigivet i år 2000. Det er derfor en ’ung’ producent, og Carlisle har på få år formået at skabe sig en status som decideret topproducent!
Karrieren som softwareudvikler er sat til side for at følge hjertet og drømmen om at lave vine i verdensklasse. Siden de første år er flere og flere marker med nogle af Californiens ældste vinstokke blevet føjet til porteføljen, der i dag strækker sig over adskillige druesorter og marker med op mod 1000 km. afstand imellem sig.
Der er med andre ord en kæmpe diversitet i ’terroirs’ og vintyper. De største vinkritikere har også opdaget Carlisle og vinene får rutinemæssigt points godt oppe i 90’erne.
Værd at fremhæve er det, at Mike er en af de fremmeste forkæmpere for bevarelse af Californiens ældste vinmarker, mange af dem plantet tilbage i 1800-tallet. Mike anser dem med rette for en del af Californiens vinmæssige kulturarv, og de fortæller også på mange måder deres egne små historier om en svunden tid. Rundt omkring i markerne findes gamle og 'glemte' sorter på (meget!) gamle stokke og disse sorter er med til at give Carlisles vine et helt unikt udtryk!
Fælles for Carlisles vine er, at de byder på en rig ’californisk’ karakter med stor fylde, tårnhøj intensitet, silkeblød og yderst velintegreret tannin. Det, der hæver dem over andre gode vine, er at denne kraftige karakter er forenet med den smukkeste balance, friskhed, nerve og en ’drikbarhed’ ud over det sædvanlige!

Kvantum: 0,75 l
Alkohol: 15 %
Årgang: 2016
Drue: Zinfandel
Land: USA
Region: Californien
Producent: Carlisle

Økologisk


P.t er produktet er ikke på lager
kontakt os gerne for hvornår det er på lager igen.

Modtag nyhedsbrev