Fri fragt over 500 kr.* (op til 30kg.)
 

varenr. 50371030


Maison Ferrand er ledet af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, og det er firmaet bag nogle af de mest udsøgte flasker indenfor cognac, rom og gin.
Fra Maison Ferrand kommer blandt andet Pierre Ferrand Cognac, Plantation Rum og Citadelle Gin, rom under mærket Kaniché og cognac under navnet Claude Chatelier.
Desuden produceres en række luksuslikører, hvoraf især deres curaçao har vakt begejstring i cocktailbarer verden over.

Maison Ferrand blev skabt med én mission at bevare Frankrigs gastronomiske skatte. Alexandre har gjort en dyd ud af at ånde liv i gamle og for længst glemte traditioner, og den evigt lærelystne franskmand er blandt andet kendt for at opstøve og opkøbe gamle arkiver fra konkursramte huse, for at lære mere om fortidens produktionsmetoder.
Men hos Ferrand forstår man også værdien af fornyelse, og i dag værdsættes innovation lige så højt som tradition.
Dette ses tydeligt i mærket Citadelle Gin. At få lov til at destillere gin i Cognac krævede nemlig fem års bureaukratisk kamp mod områdets stædige spiritusgiganter.

Sidenhen har foretagendet bredt sig ud over Frankrigs landegrænser, og i dag er Ferrand måske mest kendt for sin serie af rom.
Under navnet Plantation opkøber Alexandre rom fra mange forskellige lande i Caribien og efterlagrer dem i Frankrig på cognac-fade.
I serien findes rom til både begynderen og kenderen, til både daiquirien og Glencairn-glasset.
Firmaet købte i 2017 Barbados-destilleriet West Indies Rum Distillery, og har nu altså også egen romproduktion helt fra bunden.

P.t er produktet er ikke på lager
kontakt os gerne for hvornår det er på lager igen.

Modtag nyhedsbrev